GRSP Anual Student Conclave.

Den sidste weekend i august, var weekenden for årets GRSP conclave. Det er en weekend, hvor alle GRSP students mødes og får en masse forskellige informationer og muligheden for at lære hinanden at kende.

Jeg blev hentet på skolen torsdag eftermiddag af min trustee John Hipes (som er et rotarymedlem fra en anden klub end mine host-klubber, der er sat til at hjælpe mig). Han er og trustee for en anden dansk GRSP, Sofie Føns, som vi også samlede op. Vi tog hjem til ham og hans kone Karen, som forresten har skandinaviske rødder. Om aftenen var vi på pizzaria og senere spillede vi pool i deres kælder. Af en eller anden grund har alle amerikanere et ekstra stort hus med mindst 3 ekstra soveværelser og flere stuer, så der er plads til aktiviteter som pool.

Næste morgen skulle vi tidligt op. Allerede kl. 6.30 forlod vi huset for at tage til John Hipes rotaryklub, som har morgenmøder. Mange klubber har morgenmøder her, eller middagsmøder (som mine klubber). Faktisk har jeg ikke hørt om en rotaryklub, der har aftensmøder endnu, som det oftest er i Danmark. Nå men mødet var kedeligligt og morgenmaden var god. Efter mødet blev jeg så samlet op af min anden trustee, Jackie Cuthbert. Hun tog mig med til hendes hus, hvor endnu en GRSP fra Zambia, som hun også er trustee for, skulle komme. Precious, som pige hedder kom, og vi satte kursen mod Clayton, som var destinationen for konklavet.

Vi fik en masse informationer om rotary generelt og om hvordan GRSP programmet var blevet startet. Ud over det skulle vi mødes i de distrikter vi var i (der er 3 distrikter i Georgia) og præsentere os der. Efter det blev vi alle sammen samet op af nogle familier fra Clayton, som skulle være vore host families i den weekend. Vi boede 4 grsps hvor jeg var. Det var et rigtig sødt ægtepar, som havde et stort hus ude i en skov. De fortalte bl.a. at der en uge før havde stået en bjørn ude på deres terrasse. Om aftenen fredag mødtes alle folk (host familier, GRSPs og en masse andre rotary folk) ved en skole, hvor et stort telt var slået op. Der spiste vi og fik igen en masse forskellige informationer. Jeg lærte bl.a. at amerikanere kun spiser med en gaffel! Kl. 10 blev vi så igen kørt hjem.

Lørdag morgen mødtes vi på en anden skole. Det var en privat high school – en af de fineste og dyreste i området. Der var nogle super flotte lokaler og en teatersal, som vi bruge meget tid i mens vi hørte forskellige foredrag. Om eftermiddagen blev vi kørt til et restaurant/hotel ressort, hvor vi fik tid til at finde på forskellige ting at optræde med til aftenens talentshow. Os danskere gik sammen om, at opfører Kejserens nye klæder og sammen med svenskerne lavede vi et luciaoptog. Der var mange super gode shows, så alt i alt var det en, eget underholdende aften. Maden var nok den bedste jeg har fået her ovre indtil videre. Det var en kæmpe buffet plus en kæmpe dessertbuffet, som næsten fyldte mere end selve hovedretten. Efter den officielle del af aftenen var ovre tog de fleste hostfamilier og andre rotaryfolk hjem og vi havde et par timer med diskotek og en dj. Det hele sluttede kl. 12 og vi blev igen hentet hjem til vores midlertidige host familie. Om søndagen mødtes vi igen ved restauranten og folks rigtige host familier, trustees osv. kunne tage deres GRSPs hjem.

Jeg skulle dog ikke hjem lige med det samme. Jeg tog med Sofie Føns’ host familie ud og gå tur i en stor jungle/skov ved grænsen til South Carolina. Det var rigtigt varmt og fugtigt, men også en flot tur, hvor vi bl.a. gik langs med en flod.

her er et par forskellige billeder fra vandreturen og konklavet:

Da jeg endelig kom tilbage til Kennesaw var jeg super træt, så det blev lige til et bad og en tur til stedets dining hall før jeg gik i seng.

Tiden flyver.

Wow der sker mange ting her. jeg læste lige mit sidste blogindlæg og der er sket SÅ mange ting siden. Det værste er, at jeg har svært ved at huske det hele når jeg sidder her og skriver det ned!

Først og fremmest, så har jeg lige i dag, fået lavet mit endelige skema. Det er kommet til at hedde: Geografi, antropologi, italiensk og spansk. Desværre er det ind til videre en begynder spanskklasse er i, men det arbejder jeg på at få lavet om på.

Så har jeg været en tur i BB&T, som er en bank herovre. Der har jeg nu fået oprettet en konto, hvor min check på 500 dollars til bøger er blevet sat ind. Nu venter jeg så bare på, der havner et credit card i min mail box. Det eneste af mine første projekter, der for alvor halter er min health insurance. Jeg skal nemlig have den registreret er i USA for, at jeg kan opholde mig lovligt i landet. Det er noget man gør gennem sin skole, og til det skal man bruge sit skole login og for at have sådan et skal man registrere sig i klasserne. Det har jeg alt sammen, men det er bare ikke så mange dage siden, så der kan åbenbart godt gå nogle dage inden mit navn er i systemet.

Nu har jeg også været med ved det første velgørenheds-arrangement med min Rotary Klub. Det var et løb, som fandt sted i lørdags. Jeg skulle ikke selv løbe, selvom det ville jeg måske hellere have vagt end at sidde og registrere løberne, men sådan skulle det ikke være. Lørdag morgen (tidlig) kl. 6 blev jeg samlet op af to rotarianere. Vi kørte ind hvor løbet skulle finde sted. Løbet hed "Down Hill 5K", hvilket dækkede over, at løberne starter på en bakketop og ender i bunden, så det var nogle ret gode 5km tider de fik. Der var omkring 1000 løbere, så det var et stort projekt, som bl.a. indbefattede politiet til at afspærre vejene.
I bunden ved mål var der så en masse forskellige stande, hvor sponsorer osv. kunne stille op med alt muligt forskelligt. I det hele dagen en meget hyggelig formiddag, hvor jeg fik snakket med en masse forskellige rotarianere. Her kommer så lige et billede fra løbet af præsidenten for Vinings Rotary Club og mig.

Efter løbet var overstået, kørte Bill og Brenda(parret, som samlede mig op om morgenen) og Ross (min host father) så til nærmeste "Waffle House" efter "morgenmad/forkost". Det fik vi sjovt nok Vafler, som er et meget traditionelt amerikansk måltid :-)

Det har jeg også lige et billede af: (Det er Brenda ved siden af)

I søndags havde jeg så en anden sjov oplevelse. Der var jeg nemlig i kirke. Det er sådan, at folk generelt går temmelig meget i kirke. Det er en social aktivitet, hvor man møder hindanden. Renske (den anden GRSP på Kennesaw) og mig blev samlet op om morgen af en dreng ved navn Elton, som vi havde mødt til vore International Student Orientation. Han er både elev og arbejder på stedet, bl.a. som hjælper ved orienteringer. Kirken var af typen "Church of Christ" og da alle efterhånden var ankommet var den STOP FYLDT - et sjældent syn i Danmark. Der var en hel sektion af kirken, som var fyldt med studerende, hvilket heller ikke er noget man oplever i Danmark - lige undtaget til julegudstjenester for gymnasier osv. Gudstjenesten, eller hvad det lige kaldes, var så ellers præget af en masse sang som gospel og halleluja og kanon samt et vild prædiken fra en pastor, som virkelig levede sig ind i fortællingerne. Det gjorde publikum så også, hvilket de viste ved at råbe "AMEN" eller "RIGHT" en gang i mellem når nogen lige synes det var særligt godt. Jeg sneg mig til at filme lidt i kirken (hvilket ikke er forbudt, men bare ser lidt dumt ud), og filmen har jeg så forsøgt at ligge ind her under.

Der er en masse sociale aktiviteter på campus, som det er muligt at deltage i. I fredags var den en koncert med nogle forskellige lokale rappere og lørdag var der en stor "black and white" fest. Apropos black and white, så er jeg jo havnet et sted i USA, hvor fordelingen af sorte og hvide er ca. 50/50, og det skal jeg lige vænne mig til. Alle virker dog rigtig søde, og selvom jeg var blevet advaret om både racisme og omvendt racisme hjemmefra, så er det ikke noget jeg har mærket noget til. Faktisk bor jeg sammen med to sorte amerikanere. Den ene hedder Alicia og det er hende jeg ind til videre har snakket mest med. Hun er en af skolens scholarship-atleter, og faktisk adopteret fra Jamaica, så det er ikke svært at gætte hvad hun er go til - sprint. 

Før jeg finder frem til en slutning på det her indlæg, så har jeg lige et par billeder mere jeg vil vise jer.

Det her er billedet af en servietholder i skolens kafeteria, som forresten er super godt. 

Det er er faktisk et billede fra den dag jeg ankom, og havde mit første møde med den amerikanske madkultur. Fried Chicken er noget alle her spiser hele tiden. (tilbehøret er så forskellige former for fried vegetables, så det ser lidt ensformigt ud)

To dage er gået

Nu har jeg haft et par dage og er efterhånden ved at være faldet til.

Jeg blev samlet op i lufthavnen af en flok medlemmer fra begge rotaryklubber, som stod med danske flag og t-shirts.  Efter der så var blevet taget en masse billeder og sagt goddag til alle to vi ud og spiste frokost på, hvad de kaldte ”a southern restaurant”. Det var altså et sted, hvor man kunne få alt slags mad – friturestegt, så vi startede med ”fried green tomatoes” efterfuldt af ”fried chiken” og ”fried squash” så nu har jeg også fået mit første rigtig amerikanske mad. Efter frokosten kørte min host father, Ross, mig til en telefonforretning, hvor jeg fik et simkort med et amerikansk nummer på og til en stor butik med alt til køkken, badeværelser osv. Jeg havde egentlig regnet med, at ting til den lejlighed, hvor jeg skulle bo, ville være noget jeg kunne låne af rotarymedlemmerne, men jeg måtte finde både pude, lagen, tæppe, håndklæder, bestik, tallerken, stegepande og mad, så nu har jeg også haft den første store udgift herovre. Den første aften i lejligheden brugte jeg på at få pakket ud og indrettet mig lidt. Der er ikke trådløs internet og lankaplet virker heller ikke, så på det punkt er jeg ret handicappet.

Søndag vågnede jeg allerede 5.30, sikkert på grund af tidsforskellen, og gik så ellers en lang tur rundt på campus for ligesom at lære stedet lidt at kende. Hen på formiddagen ringede Ross Henderson så, og spurgte om jeg ville med ud og spise morgenmad. Dvs. brunch. Han kom og samlede mig op kl. 10 og vi mødtes med to andre rotarymedlemmer, Bill og Brenda Borden. Også en tidligere GRSP ved navn Gian dukkede op. Han har fortsat sit studie på Kennesaw State University efter hans scholarship udløb. Vi fandt en breakfast restaurant hvor valget så ellers stod mellem pandekager, vafler, bagels, toast mes sirup eller omelet. Altså en dejlig sund amerikansk morgenmad. Det er vel en del af den kulturelle udveksling. Da jeg kom tilbage til KSU fulgtes jeg med Gian, som også bor på campus. Han viste mig rundt og fortalte en hel masse omkring hvordan det fungere på stedet og hvordan man får registreret sig (som det hedder) til timer. Om aftenen fik jeg så Gian til at lukke mig ind i den bygning, hvor han bor. Der har de nemlig computere med interne til rådighed. I det hele taget er det en langt mere luksuriøs bygning end den jeg er havnet i! Min lejlighed (som jeg skal dele med tre andre når de engang flytter ind) har de sidste par dage gennemgået en voldsom renovering. Men den så heller ikke for godt ud da jeg flyttede ind. Der er kommet ny sofa og nye stole, den er blevet malet, gulvtæppet skal skiftes, badeværelse er blevet gjort rent med ret så skrappe kemiske midler osv. Jeg tror det er Brenda, som efter hun havde set den, har skrevet en alvorlig besked til skolen om lejlighedens tilstand.

Mandag sov jeg endelig længe. Helt til kl. 8.30. Det første jeg gjorde var, at finde mine løbesko og noget løbetøj frem, så jeg kunne komme lidt i gang med noget træning. Hvis ikke den amerikanske mad helt skal tage livet af mig, så bliver jeg nødt til at gøre noget seriøst ved træningen! Formiddagen blev også brugt på at finde e kontor, som kunne hjælpe mig med at oprette min ”Owl express account” som er en slags bruger på skolens netværk, hvor jeg kan melde mig på klasser, madplan osv. Jeg havde dagen før skrevet til Key, som er et rotarymedlem, at jeg gerne ville med til deres rotarymøde om mandagen, så hun kom og samlede mig op kl. 11.30 am. Det var lidt af en oplevelse. Heldigvis havde jeg da fundet noget præsentabelt tøj frem for det viste sig, at rotarymøderne i Marietta Metro (som klubben hedder) bliver holdt på Hilton Hotel. Der er altså folk som kommer og åbner bildøren og døren ind til hotellet. Ud over det er der tjenere til at forsyne med drikkevarer hele tiden og maden var nok det bedste jeg har fået her ind til videre (ikke noget fried!!) Så alt i alt er jeg ikke i tvivl om, at det er toppen af poppen, som er med i rotary her.

Billeder fra rejsen

familien i Kastrup foer det hele gaar loes

Georgia er overfyldt med egern - og de er tamme :)

Toronto lufthavn, hvor mit fly blev 45 minutter forsinket.

Ankomsten

Nu sidder jeg så i lufthavnen i Toronto efter en lang, men flot tur fra Island. Vi fløj over Grønland og vejret var lige skyfrit et øjeblik, så fik den smukkeste udsigt ud over indlandsis og isbjerge i havet. Det meste af turen gik dog med noget småblunden, da det jo var ved at være nat i Danmark. Ved ankomsten til Canada var der lige noget immigrationshalløj, der skulle overstås og så stod jeg ellers lidt og overvejede, hvordan jeg fandt frem til hotellet. Jeg fandt en lufthavnsinformation, som godt ville låne mig en telefon, så jeg kunne ringe til hotellet. Hotellet stiller shuttle busses til rådighed. Altså busser, som kommer og henter folk i lufthavnen og kører dem tilbage igen. Men jeg fik at hvide, at jeg kunne blive samlet op ved en pæl med nummer C22 på, så jeg måtte i gang med at finde den. Torontos lufthavn er ikke en lille en af slagsen, og der er voldsomt mange folk, der bliver sat af eller samlet op ude foran, så at bevæge sig rundt der med to kufferter for at finde en bestemt pæl, det er ikke let. Men sjovt nok er det folk ansat til at styre trafikken omkring fodgængerovergangene (altså vinke biler frem når de må køre og fodgængere når de må gå) Så efter noget tid fandt jeg den rigtige pæl. Så kom det næste problem bare. Det var at finde den rigtige bus. Der er rigtig mange hoteller i Toronto, og næsten alle sammen tilbyder shuttle busses, så der kom nok omkring 43 busser før min, og hver gang må man hen og finde ud af om det er dem man skal med! Men frem kom jeg og hotellet var helt perfekt. Det var virkelig et luksushotel, så jeg ærgrer mig over jeg ikke skulle blive længere. Men der var gratis kaffe på værelset og et varmt bad, så jeg nød de timer jeg havde.

Om morgenen skulle jeg allerede af sted kl. 6, så morgenmaden måtte jeg også vinke farvel til. Det gjorde jeg så op for senere i lufthavnen. Ved ankomsten til lufthavnen var der ret meget kaos. Alt for mange mennesker og alt for få til at hjælpe. Jeg fandt en tjek-in skærm og en hjælper, så det lykkedes. Heldigvis havde jeg kuffertmærker på, som gjaldt helt til Atlanta, så den lange kø ved bagage drop kunne jeg springe over. Men helt let skulle det ikke være. Jeg fandt en ny kø ind til immigrations kontrollen til USA og her måtte jeg ud igen to gange for at udfylde flere forskellige papirer, som jeg først lige skulle finde et sted at få udleveret. Men også det lykkedes selvom det var det hidtil mest besværlige og jeg kunne fortsætte til security. Og endelig, efter alt det besvær var jeg ude i gaten og kunne finde mig noget mad. Der var ikke så meget at vælge i mellem, så det blev en ”egg platter” i klammeste amerikanske stil med scrambled egg, sausages, toast og pommes. Den piftede jeg så om med noget ketchup. Lækkert.

Herefter fordrev jeg ventetiden med lidt socialt update og skyping med familien. Skønt lige at snakke med dem igen. Men ventetiden fortsatte i takt med at flyet hele tiden blev mere og mere forsinket.

Rejsen

Pludselig er tiden gået stærkt. Det føles som meget kort tid siden jeg var i København for at få lavet mit visum og nu har jeg lige boarded det første fly på vejen til Atlanta, GA.  Det er en meget underlig følelse, at forlade det hele for så lang tid. Egentlig burde jeg vide hvordan det er, eftersom det ikke er første gang jeg lægger Danmark bag mig for et år. Men lige nu tror jeg, at jeg har glemt det.

Sommerferien er gået hurtigt. Først studenterugen, så Roskilde festival og derefter nogle dage i Norge og Sverige med familien.  Jeg har så haft ca. 12 dage hjemme til at forberede det sidste til rejsen. Lige da vi kom tilbage fra Norge og Sverige var jeg til en Briefing i København hos Tommy Møller, som sidder i den danske GRSP kommité. Der mødtes os syv, som skal til Georgia fra Danmark sammen med de otte, som lige er kommet hjem fra programmet. Det var et hyggeligt arrangement, hvor vi fik gode muligheder for, at snakke med dem, som allerede have været afsted. Faktisk var der en pige, som ligefrem havde gået på de universitet, som jeg skal på derovre. Heldigt. Vi fik afklaret en hel masse ting, som hvordan man ordner forsikringen med universitetet, finder ud af om det kan betale sig at købe en bil og hvorvidt det er muligt at slippe for undervisning, så der bliver mere tid til den kulturelle udveksling. Efter det officielle møde hos Tommy Møller tog vi i byen hele flokken og en af de hjemvendte GRSPer lagde hus til overnatning.

Nå men tilbage til nutiden. De sidste ti dage er gået med at få pakket det sidste, og ordnet alle de ting, som ikke kunne vente et år. Ud over det, har jeg haft travlt med at få sagt farvel til folk omkring mig. Det er ikke helt til at forstå, hvor lang tid, der faktisk går inden jeg ser dem igen! Ud over det, så blev min flyveplan også ændret for nogle dage siden. Mit rejseselskab kontaktede mig, og sagde, at Air Canada, som jeg skal flyve med fra Toronto til Atlanta havde ændret deres flyvning, så jeg ikke ville kunne nå det med det fly jeg skulle med fra Reykjavik til Toronto. Det har resulteret i, at Air Canada giver en overnatning på et hotel i Toronto indtil lørdag d. 11. hvor jeg så skal med et fly om morgenen.

I dag d. 10. august er det s pludselig blevet tid. Hele familien stod tidligt op (dvs. kl. 5.30) for at køre til Kastrup. Vi havde god tid og efter bagagen var tjekket ind sad vi ellers og ventede på, at det skulle blive tid. Mens vi sad der kom der en flok Rotary youth exchange students forbi. Det mindede mig virkelig om min egen udveksling til Argentina for tre år siden. Men tiden gik og det blev tid til at sige farvel og gå igennem security. Jeg kommer helt sikkert til at savne min dejlige familie indtil jeg forhåbentligt ser dem igen til jul.