Ankomsten

Nu sidder jeg så i lufthavnen i Toronto efter en lang, men flot tur fra Island. Vi fløj over Grønland og vejret var lige skyfrit et øjeblik, så fik den smukkeste udsigt ud over indlandsis og isbjerge i havet. Det meste af turen gik dog med noget småblunden, da det jo var ved at være nat i Danmark. Ved ankomsten til Canada var der lige noget immigrationshalløj, der skulle overstås og så stod jeg ellers lidt og overvejede, hvordan jeg fandt frem til hotellet. Jeg fandt en lufthavnsinformation, som godt ville låne mig en telefon, så jeg kunne ringe til hotellet. Hotellet stiller shuttle busses til rådighed. Altså busser, som kommer og henter folk i lufthavnen og kører dem tilbage igen. Men jeg fik at hvide, at jeg kunne blive samlet op ved en pæl med nummer C22 på, så jeg måtte i gang med at finde den. Torontos lufthavn er ikke en lille en af slagsen, og der er voldsomt mange folk, der bliver sat af eller samlet op ude foran, så at bevæge sig rundt der med to kufferter for at finde en bestemt pæl, det er ikke let. Men sjovt nok er det folk ansat til at styre trafikken omkring fodgængerovergangene (altså vinke biler frem når de må køre og fodgængere når de må gå) Så efter noget tid fandt jeg den rigtige pæl. Så kom det næste problem bare. Det var at finde den rigtige bus. Der er rigtig mange hoteller i Toronto, og næsten alle sammen tilbyder shuttle busses, så der kom nok omkring 43 busser før min, og hver gang må man hen og finde ud af om det er dem man skal med! Men frem kom jeg og hotellet var helt perfekt. Det var virkelig et luksushotel, så jeg ærgrer mig over jeg ikke skulle blive længere. Men der var gratis kaffe på værelset og et varmt bad, så jeg nød de timer jeg havde.

Om morgenen skulle jeg allerede af sted kl. 6, så morgenmaden måtte jeg også vinke farvel til. Det gjorde jeg så op for senere i lufthavnen. Ved ankomsten til lufthavnen var der ret meget kaos. Alt for mange mennesker og alt for få til at hjælpe. Jeg fandt en tjek-in skærm og en hjælper, så det lykkedes. Heldigvis havde jeg kuffertmærker på, som gjaldt helt til Atlanta, så den lange kø ved bagage drop kunne jeg springe over. Men helt let skulle det ikke være. Jeg fandt en ny kø ind til immigrations kontrollen til USA og her måtte jeg ud igen to gange for at udfylde flere forskellige papirer, som jeg først lige skulle finde et sted at få udleveret. Men også det lykkedes selvom det var det hidtil mest besværlige og jeg kunne fortsætte til security. Og endelig, efter alt det besvær var jeg ude i gaten og kunne finde mig noget mad. Der var ikke så meget at vælge i mellem, så det blev en ”egg platter” i klammeste amerikanske stil med scrambled egg, sausages, toast og pommes. Den piftede jeg så om med noget ketchup. Lækkert.

Herefter fordrev jeg ventetiden med lidt socialt update og skyping med familien. Skønt lige at snakke med dem igen. Men ventetiden fortsatte i takt med at flyet hele tiden blev mere og mere forsinket.