To dage er gået

Nu har jeg haft et par dage og er efterhånden ved at være faldet til.

Jeg blev samlet op i lufthavnen af en flok medlemmer fra begge rotaryklubber, som stod med danske flag og t-shirts.  Efter der så var blevet taget en masse billeder og sagt goddag til alle to vi ud og spiste frokost på, hvad de kaldte ”a southern restaurant”. Det var altså et sted, hvor man kunne få alt slags mad – friturestegt, så vi startede med ”fried green tomatoes” efterfuldt af ”fried chiken” og ”fried squash” så nu har jeg også fået mit første rigtig amerikanske mad. Efter frokosten kørte min host father, Ross, mig til en telefonforretning, hvor jeg fik et simkort med et amerikansk nummer på og til en stor butik med alt til køkken, badeværelser osv. Jeg havde egentlig regnet med, at ting til den lejlighed, hvor jeg skulle bo, ville være noget jeg kunne låne af rotarymedlemmerne, men jeg måtte finde både pude, lagen, tæppe, håndklæder, bestik, tallerken, stegepande og mad, så nu har jeg også haft den første store udgift herovre. Den første aften i lejligheden brugte jeg på at få pakket ud og indrettet mig lidt. Der er ikke trådløs internet og lankaplet virker heller ikke, så på det punkt er jeg ret handicappet.

Søndag vågnede jeg allerede 5.30, sikkert på grund af tidsforskellen, og gik så ellers en lang tur rundt på campus for ligesom at lære stedet lidt at kende. Hen på formiddagen ringede Ross Henderson så, og spurgte om jeg ville med ud og spise morgenmad. Dvs. brunch. Han kom og samlede mig op kl. 10 og vi mødtes med to andre rotarymedlemmer, Bill og Brenda Borden. Også en tidligere GRSP ved navn Gian dukkede op. Han har fortsat sit studie på Kennesaw State University efter hans scholarship udløb. Vi fandt en breakfast restaurant hvor valget så ellers stod mellem pandekager, vafler, bagels, toast mes sirup eller omelet. Altså en dejlig sund amerikansk morgenmad. Det er vel en del af den kulturelle udveksling. Da jeg kom tilbage til KSU fulgtes jeg med Gian, som også bor på campus. Han viste mig rundt og fortalte en hel masse omkring hvordan det fungere på stedet og hvordan man får registreret sig (som det hedder) til timer. Om aftenen fik jeg så Gian til at lukke mig ind i den bygning, hvor han bor. Der har de nemlig computere med interne til rådighed. I det hele taget er det en langt mere luksuriøs bygning end den jeg er havnet i! Min lejlighed (som jeg skal dele med tre andre når de engang flytter ind) har de sidste par dage gennemgået en voldsom renovering. Men den så heller ikke for godt ud da jeg flyttede ind. Der er kommet ny sofa og nye stole, den er blevet malet, gulvtæppet skal skiftes, badeværelse er blevet gjort rent med ret så skrappe kemiske midler osv. Jeg tror det er Brenda, som efter hun havde set den, har skrevet en alvorlig besked til skolen om lejlighedens tilstand.

Mandag sov jeg endelig længe. Helt til kl. 8.30. Det første jeg gjorde var, at finde mine løbesko og noget løbetøj frem, så jeg kunne komme lidt i gang med noget træning. Hvis ikke den amerikanske mad helt skal tage livet af mig, så bliver jeg nødt til at gøre noget seriøst ved træningen! Formiddagen blev også brugt på at finde e kontor, som kunne hjælpe mig med at oprette min ”Owl express account” som er en slags bruger på skolens netværk, hvor jeg kan melde mig på klasser, madplan osv. Jeg havde dagen før skrevet til Key, som er et rotarymedlem, at jeg gerne ville med til deres rotarymøde om mandagen, så hun kom og samlede mig op kl. 11.30 am. Det var lidt af en oplevelse. Heldigvis havde jeg da fundet noget præsentabelt tøj frem for det viste sig, at rotarymøderne i Marietta Metro (som klubben hedder) bliver holdt på Hilton Hotel. Der er altså folk som kommer og åbner bildøren og døren ind til hotellet. Ud over det er der tjenere til at forsyne med drikkevarer hele tiden og maden var nok det bedste jeg har fået her ind til videre (ikke noget fried!!) Så alt i alt er jeg ikke i tvivl om, at det er toppen af poppen, som er med i rotary her.