Thanksgiving, en af de største begivenheder i USA. Den er på
højde med jul, så det siger ikke så lidt. Jeg havde i første omgang planlagt at
fejre Thanksgiving med min host familie, men de ændrede planer, og (uden at
spørge mig) arrangerede, at jeg kunne være hos denne her anden familie. Det
syntes jeg ikke helt om, men det viste sig, at være en super sød familie, så
jeg endte med at være glad for skiftet.
 |
| Lily Mae og Davis |
Onsdag, da vi kom tilbage fra Washington havde jeg en time
til at ompakke min kuffert før Ross hentede mig og kørte mig til Buckhead
området lidt nord for Atlanta. Familie jeg skulle være hos bestod af far Majed,
mor Elisabeth og børnene Lily Mae og Davis på henholdsvis 4 og 2 år. Majed er
fra Jordan og Elisabeth er amerikaner. Onsdag aften tog vi ud på et pizzaria og
spiste sammen med Majeds 25 årige søster, som var på besøg fra Jordan. Hele
familien var super søde og nemme at snakke med, så jeg nød virelig at være
sammen med dem. Da Majed er fra Jordan snakker han selvfølgelig Arabisk, så
børnene lærer både Arabisk, engelsk og spansk, som deres barnepige snakker til
dem. 3 modersmål er ikke noget man oplever ofte! Om aftenen onsdag var jeg med
til at putte børnene, som først fik en godnathistorie på engelsk, og
efterfølgende en på arabisk. Familien bad også aftenbøn med børnene og de bad
også før hvert måltid. Efter børnene var blevet puttet sad jeg og drak te og
spiste jordanske kager, som Randa, søsteren, havde taget med fra Jordan. Det
fortalte Majed, at de i Jordan har monarki, men som i Danmark også en
statsminister, som dog ikke bliver valgt ved folkevalg, men udpeget!
Udemokratisk!
 |
| Lily Mae og Davis med mig i midten |
Om Torsdagen – thanksgiving dagen, startede vi med at tage
børnene med på en cykeltur. Utroligt nok kunne pigen på 4 år cykle uden
problemer, og Davis havde en balance bike, som er en tohjulet cykel uden
pedaler. Han bruger så benene til at skubbe sig frem med, og når han har fart
nok på løfter han dem op og lader cykle trille. På den måde lærer ham at
balancere på cyklen før han lærer at bruge pedaler. Sådan en kan jeg kun råde
alle børnefamilier til at investerer i! Nå, men børnene cyklede, Majed løb ved
siden af dem og Elisabeth Randa og jeg gik bagefter.
Om eftermiddagen legede jeg ed børnene og spillede basket med
Majed. Jeg snakkede også en del med Randa, som bliver her i USA til januar,
hvor hun tager tilbage til Jordan. Jeg var også en tur med Elisabeth ude og
hente take away coffee, som amerikanerne er helt vilde med.
Klokken 3 begyndte gæsterne at komme. Det var Elisabeths
familie og nogle venner. I alt var vi 12 personer om kalkunen. En af gæsterne
var en tysker, som har levet her i USA i mange år. Han er nu 92 år gammel og
var i flere af koncentrationslejrene i Tyskland under krigen, så han havde en
masse historier at fortælle.
Det Thanksgiving er kendt for, er maden. Kalkun, sweet
potatoes, cranberry, forskellige grøntsager og græskartærte/æbletærte til
dessert. Det var super lækkert, så den tradition tror jeg godt vi kan indfører
i Danmark.
 |
| Thanksgiving dinner |
Næste morgen sagde jeg farvel til Elisabeth, Randa og
børnene, som alle tog i zoo. Kl. 10 blev jeg så hentet af Renske og Candler, et
rotarymedlem fra hendes klub. Vi kørte så til Candler’s familie farm lidt nord
for Athens. Det havde han en stor Thanksgiving lunch med hans kæmpe familie. På
farmen er der mange huse, hvor forskellige dele af familien bor. Nogle af
medlemmerne har så køerne på deres del af farmen. Der hvor vi var, har de
heste, som de opdrætter og træner. Vi brugte så hele eftermiddagen på at spise
og snakke med forskellige mennesker samt gå en tur rundt og se hestene. Om
aften tog vi over til nabohuset, hvor vi var blevet tilbudt en seng. Ægteparret
vi boede hos var super søde. De lavede sandwichs til os om aftenen, og
introducerede mig til smørristede pekannødder med salt. Efter vi have spist
sandwichs satte manden sin yndlingsfilm på, The
Secondhand Lion, som vi bare måtte se. Den var super dårlig, så jeg klarede
at falde i søvn til den.
 |
| Pekannødder |
Næste morgen skulle vi rigtig ud og opleve livet på farmen.
Vi startede med en rigtig amerikansk morgenmad med æg, pølser, sødt brød og donuts.
Efter morgenmaden lejede Renske og jeg lidt rundt på deres ”gator” som de
kaldte en. Det er en lille mini firhjulet klon mellem en bil og en crosser. Vi kørte
over til et andet lille nabohus, hvor Candler’s søn bor. Der hjalp vi så til
med at samle pekannødder i lidt over en time. Der var helt vildt mange af dem, og
faktisk have de allerede samlet rigtig mange tidligere på ugen. Da vi blev
færdige med at samle blev de læsset på ladet af en stor bil, og kørt til ”knækkeren”,
som er et sted hvor man kan betale for, at få dem knækket. Renske og jeg tog så
med Candler ned til en sø lidt bag huset, hvor han ville introducere os til
noget af det mest amerikanske der findes – våben. Så jeg har nu skudt med en
shot pump gun, en riffel med kikkertsigte og en lille sexløberpistol. Det var
ret sjovt at prøve, og slet ikke så let! Den sidste anderledes ting vi var med
til, var en tur til en juletræsfarm, hvor Candler og Susan skulle have fundet
et juletræ. Man skulle tro, at juletræer var det samme rundt omkring, men det
er det slet ikke! For det første var det kun meget få at træerne, som faktisk
var grantræer og for det andet var alle træerne klippe tæt som en hæk i en
kegleform. Mange af træerne var også blevet spraymalet, for at de kunne få den
rigtige farve! Men Candler og Susan fandt sig et ikke-grantræ i kegleform. Som
sagt var det, den sidste sjove ting, vi oplevede på farmen, så da kl. blev
omring 5 kørte vi hjemad mod Kennesaw. Desværre var vi ikke de eneste, som
skulle hjem efter Thanksgiving, så efter mange timer i kø, nåede jeg hjem til
min lille lejlighed kl. 9 om aftenen.
Næste morgen, søndag, havde jeg så aftalt med min host familie
for næste semester, at komme til endnu en thanksgiving dinner hos dem. Kay, som
moren hedder, havde sagt, at eg kunne tage en veninde med, så jeg havde spurgt
Andzelika, en veninde fra Litauen, om hun ville med. Kay kom og hentede og
begge kl 1.30 og så gik eftermiddagen ellers med at spise endnu mere kalkun og
sweet potatoes. Maden var go, og familien var super søde. Kl. 7 kom jeg så
endnu engang tilbage til campus og efter en meget begivenhedsrig uge kunne jeg
endelig slappe af.
Her kommer så en række andre billeder fra weekenden:
 |
| Bror og søster minder mig om Peter og mig. eg var altid hjælpsom :) |
 |
| Smidige unger |
 |
| Kalkun til Thanksgiving |
 |
| Gammel vindmølle på farmen |
 |
| The gator |
 |
| Hunden syntes også gyngen var sjov |
 |
| Hestehoved på farmen |
 |
| blending in with the locals |
 |
| Riffel |
 |
| ready for hunting |
 |
| Juletræsfarm |
 |
| Familien valg af træ - ikke et grantræ |