Påske i Danmark er en hel masse
heligdage inden for den samme uges tid. Her i USA er påske bare
noget, der står skrevet lidt om i Biblen, men ikke noget der på
nogen måde forbindes med fridage eller påskefrokost. På trods af
de bestemte Martin, Ellen og Ida (to svenske piger) os for, at vi
ikke ville lade os gå på af, så vi arrangerede en påskemiddag,
hvor vi selv lavede mad. En af de store udfordringer var spisebordet.
I de lejligheder vi bor i, har vi ikke spiseborde, men vi har
barstole som passer til køkkenet og så har vi en sofa og et
sofabord. Men eftersom vi er en lille gruppe af folk, som har startet
en tradition med onsdags-beer pong, så har vi selvfølgelig et
klapsammen-bord, som vi kunne bruge til at spise ved! Næste problem
var så at få stole nok, for de eneste stole der er i lejlighederne
er så barstolene, som er alt for høje og de fire stole, som findes
i hvert af de fire værelser. Det problem løste vi så ved at bruge
et sofabord, som bænk. Meget kreativ og improviseret påskemiddag.
Hvorfor Georgia?
Jeg har oprettet denne blog, så alle med interesse i min tur til Georgia kan følge med.
I oktober sidste år holdt en dreng ved navn Bjarke et foredrag på Lemvig gymnasium om hans collegeophold i Georgia. Det blev jeg med det samme fanget af og begyndte at undersøge det. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at det måtte jeg prøve. Men det er ikke lige til at komme afsted.
Opholdet er et scholarship, som organisationen Rotary tilbyder nogle udvalgte af ansøgerne. Det betyder, at det er et ophold med alt betalt. Det eneste man selv skal betale er rejsen tur/retur, en forsikring og så lommepenge.
Før man kan lave en ansøgning skal man bl.a. tage to engelsk tests, TOEFL og SAT. De indgår sammen med en beskrivelse af sig selv, sin familie, sine interesser og udtalelser fra skolen i den samlede ansøgning, som så først skal godkendes i Danmark og derefter i Georgia.
Jeg har været så heldig, at nå igennem og fået tilbudt et ophold på Kennesaw State University, som ligger lige nord for byen Atlanta. Rejsen starter i august 2012 og slutter i maj 2013.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar