GRSP weekend i Pelham

Endnu en gang har vi haft en GRSP weekend. Denne gang arrangeret af Pelham Rotaryklub, som ligger nede i den sydvestlige del af Georgia. Pelham er en super lille by med omkring 3000 indbyggere og langt til alt. Men alligevel var det et meget spændende program rotaryklubben havde sat sammen til os.

Vi tog derned allerede om torsdagen med bus fra Atlanta. Torsdag aften spiste vi så alle sammen aftensmad sammen og blev budt velkommen samt sat sammen med værtsfamilier. Jeg skulle bo sammen med Leila fra Brasilien hos et ungt par, som boede inde i selve Pelham by.

Fredag morgen skulle vi alle sammen mødes på den lokale high school. Hvor dagens første aktivitet skulle foregå – rundvisning på skolen af elever. Vi blev delt op i to grupper, og blev så ellers vist rundt på skolen og ind i adskillige klasser, hvor vi gang på gang præsenterede os selv og hvor vi var fra. Dagen før var vi blevet fortalt, at turen til high school egentlig mere var for elevernes skyld end for vores. Pelham er en fattig del af Georgia, og de fleste elver på den skole var sorte fra fattige familier, som ikke havde haft mulighed for, at komme ud of rejse og opleve andre kulture, så det, at få besøg af os, var for dem en meget stor oplevelse.

Efter skolebesøget blev vi alle kørt ud til et stort statsfængsel placeret langt ude i ingenting og lidt uden for Pelham. Fængslet var et medium til maximum security men uden dødsgang. Der var ca. 17000 indsatte fra 17 til 79 år gamle. Vi skulle først igennem security som i en lufthavn, dog med en meget mere følsom sensor, som bippede ved stort set alle. Efterfølgende blev vi sat sammen to og to og alle sammen i en lang række, so man ville se en børnehave. Vi gik derefter igennem flere sæt døre, hvor man først går gennem den første dør, som så skal lukkes før den næste dør kan åbnes. Men endelig nåede vi ind i fængslet og fik først et lille foredrag af nogle af vagterne og en lille koncert fra nogle af de indsatte. Derefter fik vi en rundtur i fængslet. Først på den topsikrede afdeling, hvor fangerne sad i isolationsceller i op til 28 dage af gangen. En isolationscelle er virkelig isolation. Det er et rum på ca. 2,5 gange 4 kvadratmeter som både indeholder en seng, et skab, et toilet og en håndvask. I døren er der så et vindue, som er dækket af en anden vindue med sløret glas. Vagterne åbnede de slørede glas i nogle af dørene, så vi kunne se ind til nogle af fangerne. Det var en meget underlig oplevelse, at vide at de mennesker havde begået noget, der var alvorligt nok til at blive sat i isolationsceller. Den næste afdeling vi blev vist var den mindre sikrede afdeling, hvor fangerne deler celle to og to. Cellerne er de samme størelse som isolationscellerne men med en køjeseng i stedet for. Her kunne fangerne så komme ud af cellerne i løbet af dagen. Vi fik lov at gå ind i deres celler, hvilket jeg følte var forkert, da det var det eneste private ”hjem” fangerne havde. På rundturen så vi også køkkenet, hvor der bliver lavet mad til alle 1700 fanger hver dag. De får tre måltider på hverdagene og to på weekenddage og helligdage. Vi så også de udendørs faciliteter der var med fodboldbaner, volleybaner, basketbaner osv. Til sidst fik vi mulighed for, at stille spørgsmål til forskellige ansatte, bl.a. ham, som stod for den psykologiske behandling af fangerne. Han sagde, at over 70% af de indsatte modtog en eller anden form for psykologisk behandling og at fangerne generelt udviklede psykologiske problemer efter indsættelsen. En anden ting, der overraskede mig var, at al form for health care er gratis for fangerne, så flere af dem ville begå en forbrydelse for at blive sat i fængsel g få den medicinske behandling de havde brug for uanset om det var en lungetransplantation eller lignende.

Efter fængselsturen blev vi kørt ud til en golfklub, hvor der blev serveret pizza til frokost. Efter frokosten blev vi kørt ud til en alligatorfarm. Farmen er en af de største i verden og den dækker 20-25% af verdensmarkedet for alligatorskin, hvilket må siges at være en pæn stor andel. Vi fik lov til at holde nogle små alligatorer og se og røre ved en større, som dog havde fået tapet munden sammen. Alligatorerne bliver holdt inde i stalde, hvor der er mørkt og hvor forstyrrelserne er minimale for den mindste form for forstyrrelse kan skabe uro og resulterer i, at de skader hindandens skin. Alligatorerne formere sig ikke på farmen, men æggene bliver hvert år høstet i nabostaten Alabama og så udklækket på farmen. 20% af de nyudklækkede alligatorer bliver så genudsat i Alabama mens resten bliver på farmen. Når alligatorerne er ca. 3-4 meter lange bliver de slået ihjel og skindene bliver solgt til firmaer som Gucci or Dolce Gabbana.

Da vi var færdige på farmen kørte vi tilbage til golfklubben, hvor vi spiste frokost. Der blev vi så delt i grupper med fire og en instruktør, og så golfede vi ellers i en times tid. De fleste fandt dog golfbilerne sjovere end selve spillet. kl. 5 blev vi hentet af vores hostfamilier og så havde vi ellers lidt tid til at forberede os til aftensmad, som nogle hostfamilier var gået sammen om at arrangere hjemme hos dem selv. Vi var ca. 10 GRSPs ved den familie, som arrangerede vores aftensmad. For første gang havde Rotary ligefrem arrangeret, at vi kunne drikke alkohol i løbet af aftenen. Efter aftensmaden blev vi alle igen kørt hen til golfklubben, hvor der var musik og en bar, som vi kunne hygge os med indtil midnat.

Næste dag var lidt af et flop. Vi havde hele dagen til at lave aktiviteter som svømning, volley, tennis osv. men det var koldt og det regnede, så vi ende alle med at flytte indenfor i en slags lejrhus/spejderhytte på stedet. Det fik vi tændt op i ildstedet og tørret tøj. Dagen gik så med brætspil og hygge. Om aftenen blev vi igen hentet af vores hostfamilier og senere kørt tilbage til golfklubben, hvor der var arrangeret en finere middag for alle GRSPs samt Rotarymedlemmer og hostfamilier. Der blev bl.a. serveret alligator til aftensmad. I løbet af aftenen skulle vi GRSPs så stå for noget underholdning og senere blev der ligesom dagen før sat musik på og åbnet en bar.

Da vi kom hjem fra golfklubben havde Laila's og min hostfamile inviteret flere af de andre GRSPs over til at forstsætte festen i deres hus. Det var super hyggeligt og det blev også morgen før folk kom i seng. Efter et par timers søvn eller deromkring stod vi op, og efter lidt kaos med at få vækket hostfamilien og blive klar, nåede Laila og jeg bussen i sidste øjeblik, som skulle tage os tilbage til Atlanta.