Hvorfor Georgia?

Jeg har oprettet denne blog, så alle med interesse i min tur til Georgia kan følge med.
I oktober sidste år holdt en dreng ved navn Bjarke et foredrag på Lemvig gymnasium om hans collegeophold i Georgia. Det blev jeg med det samme fanget af og begyndte at undersøge det. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at det måtte jeg prøve. Men det er ikke lige til at komme afsted.
Opholdet er et scholarship, som organisationen Rotary tilbyder nogle udvalgte af ansøgerne. Det betyder, at det er et ophold med alt betalt. Det eneste man selv skal betale er rejsen tur/retur, en forsikring og så lommepenge.
Før man kan lave en ansøgning skal man bl.a. tage to engelsk tests, TOEFL og SAT. De indgår sammen med en beskrivelse af sig selv, sin familie, sine interesser og udtalelser fra skolen i den samlede ansøgning, som så først skal godkendes i Danmark og derefter i Georgia.
Jeg har været så heldig, at nå igennem og fået tilbudt et ophold på Kennesaw State University, som ligger lige nord for byen Atlanta. Rejsen starter i august 2012 og slutter i maj 2013.

tirsdag den 9. april 2013

Chicago


Den tredje weekend i marts tog jeg en forlænget weekendtur til Chicago fra d. 14. til d. 18. marts. Jeg var afsted sammen med Sofie og Christine, to andre danske piger i GRSP programmet.
Turen startede dog med en aflysning. Vores fly, som skulle have været kl. 8 o morgenen blev aflyst, og vi blev sat på et kl. 17 i stedet. For Sofie og mig betød det ikke saa meget, da vi ikke var taget hjemmefra endnu før vi fandt ud af det, men for Christine betød det 5 timers ekstra venten i Atlanta lufthavn.
Men om eftermiddagen kom Sofie og jeg til lufthavnen og med flyet. Turen tog omkring 2 timer. Da vi kom frem tog vi metroen ind til centrum, hvor vores hostel lå. Metroen i Chicago er speciel, fordi den er over jorden or oppe over gaderne i stedet for i undergrunden, som i mange andre byer. Da vi havde tjekket ind på vores hostel, som i grunden var super flot, gik vi ud til et pizzeria og fik Chicago style pizza, som egentlig bare er en deep pan pizza. Men den smagte godt.
De næste dage gik med at udforske byen. Vi gik en tur ved Millenium Park, som er den største og mest kendte park i Chicago. Det er bl.a i den park, at skulpturen ”The Bean” ligger. Det er en kæmpe stor bønneformet skulptur, som er et spejl. Man kan så fra de rigtige side se Chicago skyline.
Chicago er også en by, som er meget kendt for sin arkitektur, så vi brugte meget til på at se på bygninger. Allerede den første dag var vi også en tur oppe i Willi´s tower, som er USA´s højeste bygning. Man kan tage en elevator op til det, der hedder Skydeck. Hvor vinduerne flere steder er bygget ud, så man kan træde ud på glasset og se ned på gaden over 400 meter nede.
En af dagene gik vi en lang tur rundt til byens mange bydele som Greek town, China town, little Italy og en polsk bydel, som dog efterhånden var blevet overtaget af mexicanere. De første par dage var vi dog lidt uheldige med vejret, som var regnfuldt til tider og koldt. Vi havde næsten konstant frostgrader, så en hel dag udendørs var en kold oplevelse.
To af aftenerne var vi inde og se comedy shows. Lige som New York er Chicago en by med mange teatre for både musicals, teaterforestillinger, opera, ballet og comedy. Begge aftnerne var det improviseret comedy, som kan være lidt af en chance at tage. Den første aften var det super godt og den anden aften var det bare slet ikke pengene værd, men det er den chance man tager.
Vi brugte også en dag på en gåtur ud til Navy Pier, som er en lille bydel, der er bygget ud i Lake Michigan. Det er dog et område, som klart er sjovest om sommeren, da vinden fra Lake Michigan var bidende. Den samme dag fortsatte vi med en længere gåtur nordpå op til Lincoln Park, hvor vi besøgte zoologisk have og en mindre botanisk have.
Om søndagen mens vi var der, var det St. Patrick´s day, som egentlig er en Irsk helligdag, som bare bliver fejret mange steder i USA. Selve fejringen fandt sted om lørdagen, så alle folk var klædt i grønt. Floden, som løber i gennem byen blev også farvet grøn, hvilket var en kæmpe begivenhed, som tiltrak mange mennesker. Senere på dagen var der så et optog, hvor deltagere fra mange skoler og foreninger gik. I Det hele taget er det bare en festdag, hvor amerikanerne pludselig opfører sig som irere og begynder at drikke i gaderne og feste alle steder.
Turen hjem fra Chicago blev lidt mere hektisk og dramatisk end nødvendigt. Først var vi sent på den med at komme afsted, da vi var nede på Museum of science and history, som lå langt fra vores hostel. Da vi så endelig kom på metroen tog den tur også meget længere tid end vi havde forventet, så vi tjekkede ind i lufthavnen 45 minutter før flyafgangen, hvilket egentlig også skulle være nok. Problemet var bare, at køen til security var helt vildt lang, så vi endte med at spørge en masse folk, om vi kunne komme foran i køen da vi var ved at komme for sent til flyet. 10 minutter før afgang var vi igennem security og løb ud til gaten, som heller ikke var den nærmeste. Der var vi de sidste til at gå ombord, men vi nåede kun lige at sætte os, da vi fik beskeden om dårligt vejr i Atlanta, vi alle passagere skulle af flyet igen og tilbage i gaten. Her endte vi så med at vente i 5 timer før vi endelig kunne komme afsted. Hjemme i Atlanta hentede Kay og Larry, min hostfamilie, os så. De havde fulgt med online, og kunne der se, hvordan udviklingen med flyvningen gik.

Her kommer nogle udvalgte billeder fra turen:
"The bean" med skyline reflekteret

Millennium Park

Chicago style pizza

Udsigten fra Willi's tower - USA's højeste bygning

Willi's Tower set fra jorden


Skydeck oppe i Willi's Tower

Floden bliver farvet grøn på St. Patrick's day

Sofie, Christine og jeg foran den grønne flod

Super fed ide!


Isbjørn fra Zoo

Ude på Navy Pier med skyline i baggrunden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar