Januar var en travl måned, hvor der
skete rigtig mange ting. De første par uger har jeg fået beskrevet,
men ikke resten af måneden.
En weekend i Januar havde Sofie,
Christine, Martin og jeg aftalt, at mødes på Southern Polytechnic,
som er Sofies College. Martin og jeg kørte derned om eftermiddagen.
På vejen købte vi ind til aftensmad, som vi havde aftalt, at lave
sammen alle fire. Vi fandt frem til Sofies Sorority
hus selvom Sofie ikke lige selv var der. Christine var allerede
kommet, men ingen af os, kunne lige få fat i Sofie. Det vidste sig,
at hun havde været til lægen, og derfor ikke kunne bruge sin mobil.
Vi gik i gang i køkkenet med at lave risalamande og aftenmad. Det
var super hyggeligt endelig, at lave lidt mad i et køkken igen. Det
er godt nok en af de ting jeg savner!
To af Sofies venner kom og spiste med,
så de prøvede risalamande for første gang, og de kunne li det. Men
hvem kan ikke det.
Resten af aftenen gik med hyggesnak og
film. Selvom det var en lidt underligt oplevelse, at være i et
sorority hus, hvor der bor omkring 25 piger, som alle deler køllen
og stue. Det betyder, at det kan være svært at holde orden i
køkkenet, og det er ikke alle der gider være stille og se film på
samme tid! Martin kørte hjem hen på aftenen, men Christine og jeg
blev der og sov. Vi havde nemlig aftalt med Bill Callaway,
præsidenten for en af mine Rotary klubber, og hans kone Carol, at vi
skulle en tur til Atlanta, og se lidt mere af byen.
De kom og hentede os næste morgen og
vi kørte til Atlanta. Først stoppede vi ved Martin Luther King´s
memorial site. Der var et lille museum med en udstilling om ham, hans
liv, tiden han voksede op i og hans død. Bl.a. var vognen, hans
kiste blev kørt i optog med udstillet. Uden for museet var hans
gravsted – kisten med både ham, og hans kone i. Vi gik også en
tur ind i den lille kirke, hvor han prædikede, og hans far før ham.
Til sidst gik vi op, og så det hus, han var født i.
Efter det kørte vi ned til Atlanta
Belt line, som er et forholdsvist nyt stisystem der er blevet lavet
til at gå ture eller cykle på. Der gik vi en lille tur frem og
tilbage. Det var en flot dag, så der var mange mennesker, og
eftersom folk ikke helt er enige om, hvilken side, der er til cykler
og hvilken, der er til fodgængere, så vil jeg ikke foreslå nogen
at cykle der.
Vi afsluttede dagen med en tur rundt på
Oakland Cementary, som er den største og
ældste kirkegård i Atlanta. Den var egentlig ikke særlig flot, men
mest bare faldefærdig. Og på rigtig amerikaner stil, så kørte vi
turen rundt på kirkegården i stedet for at gå. Dovenskaben længe
leve.
Lige over for kirkegården ligger der
en restaurant, som hedder ”6 feet under” - meget sigende, når
den nu ofte forbindes med kirkegården overfor. Maden var super go,
og det var et hyggeligt sted, så alt i alt en meget vellykket dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar