Hvorfor Georgia?

Jeg har oprettet denne blog, så alle med interesse i min tur til Georgia kan følge med.
I oktober sidste år holdt en dreng ved navn Bjarke et foredrag på Lemvig gymnasium om hans collegeophold i Georgia. Det blev jeg med det samme fanget af og begyndte at undersøge det. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at det måtte jeg prøve. Men det er ikke lige til at komme afsted.
Opholdet er et scholarship, som organisationen Rotary tilbyder nogle udvalgte af ansøgerne. Det betyder, at det er et ophold med alt betalt. Det eneste man selv skal betale er rejsen tur/retur, en forsikring og så lommepenge.
Før man kan lave en ansøgning skal man bl.a. tage to engelsk tests, TOEFL og SAT. De indgår sammen med en beskrivelse af sig selv, sin familie, sine interesser og udtalelser fra skolen i den samlede ansøgning, som så først skal godkendes i Danmark og derefter i Georgia.
Jeg har været så heldig, at nå igennem og fået tilbudt et ophold på Kennesaw State University, som ligger lige nord for byen Atlanta. Rejsen starter i august 2012 og slutter i maj 2013.

fredag den 8. februar 2013

Weekend på Southern Polytech og i Atlanta


Januar var en travl måned, hvor der skete rigtig mange ting. De første par uger har jeg fået beskrevet, men ikke resten af måneden.
En weekend i Januar havde Sofie, Christine, Martin og jeg aftalt, at mødes på Southern Polytechnic, som er Sofies College. Martin og jeg kørte derned om eftermiddagen. På vejen købte vi ind til aftensmad, som vi havde aftalt, at lave sammen alle fire. Vi fandt frem til Sofies Sorority hus selvom Sofie ikke lige selv var der. Christine var allerede kommet, men ingen af os, kunne lige få fat i Sofie. Det vidste sig, at hun havde været til lægen, og derfor ikke kunne bruge sin mobil. Vi gik i gang i køkkenet med at lave risalamande og aftenmad. Det var super hyggeligt endelig, at lave lidt mad i et køkken igen. Det er godt nok en af de ting jeg savner!
To af Sofies venner kom og spiste med, så de prøvede risalamande for første gang, og de kunne li det. Men hvem kan ikke det.
Resten af aftenen gik med hyggesnak og film. Selvom det var en lidt underligt oplevelse, at være i et sorority hus, hvor der bor omkring 25 piger, som alle deler køllen og stue. Det betyder, at det kan være svært at holde orden i køkkenet, og det er ikke alle der gider være stille og se film på samme tid! Martin kørte hjem hen på aftenen, men Christine og jeg blev der og sov. Vi havde nemlig aftalt med Bill Callaway, præsidenten for en af mine Rotary klubber, og hans kone Carol, at vi skulle en tur til Atlanta, og se lidt mere af byen.
De kom og hentede os næste morgen og vi kørte til Atlanta. Først stoppede vi ved Martin Luther King´s memorial site. Der var et lille museum med en udstilling om ham, hans liv, tiden han voksede op i og hans død. Bl.a. var vognen, hans kiste blev kørt i optog med udstillet. Uden for museet var hans gravsted – kisten med både ham, og hans kone i. Vi gik også en tur ind i den lille kirke, hvor han prædikede, og hans far før ham. Til sidst gik vi op, og så det hus, han var født i.
Efter det kørte vi ned til Atlanta Belt line, som er et forholdsvist nyt stisystem der er blevet lavet til at gå ture eller cykle på. Der gik vi en lille tur frem og tilbage. Det var en flot dag, så der var mange mennesker, og eftersom folk ikke helt er enige om, hvilken side, der er til cykler og hvilken, der er til fodgængere, så vil jeg ikke foreslå nogen at cykle der.
Vi afsluttede dagen med en tur rundt på Oakland Cementary, som er den største og ældste kirkegård i Atlanta. Den var egentlig ikke særlig flot, men mest bare faldefærdig. Og på rigtig amerikaner stil, så kørte vi turen rundt på kirkegården i stedet for at gå. Dovenskaben længe leve.
Lige over for kirkegården ligger der en restaurant, som hedder ”6 feet under” - meget sigende, når den nu ofte forbindes med kirkegården overfor. Maden var super go, og det var et hyggeligt sted, så alt i alt en meget vellykket dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar