Hvorfor Georgia?

Jeg har oprettet denne blog, så alle med interesse i min tur til Georgia kan følge med.
I oktober sidste år holdt en dreng ved navn Bjarke et foredrag på Lemvig gymnasium om hans collegeophold i Georgia. Det blev jeg med det samme fanget af og begyndte at undersøge det. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at det måtte jeg prøve. Men det er ikke lige til at komme afsted.
Opholdet er et scholarship, som organisationen Rotary tilbyder nogle udvalgte af ansøgerne. Det betyder, at det er et ophold med alt betalt. Det eneste man selv skal betale er rejsen tur/retur, en forsikring og så lommepenge.
Før man kan lave en ansøgning skal man bl.a. tage to engelsk tests, TOEFL og SAT. De indgår sammen med en beskrivelse af sig selv, sin familie, sine interesser og udtalelser fra skolen i den samlede ansøgning, som så først skal godkendes i Danmark og derefter i Georgia.
Jeg har været så heldig, at nå igennem og fået tilbudt et ophold på Kennesaw State University, som ligger lige nord for byen Atlanta. Rejsen starter i august 2012 og slutter i maj 2013.

fredag den 8. februar 2013

ROTC test


Jeg tager jo nogle ROTC (militærtimer) her, hvor en af dem er en idrætstime tre morgener om ugen. I forbindelse med den time, skal vi regelmæssigt have PT tests, altså fysiske test, som kan vise hvor vores fysiske tilstand ligger på skalaen. Det havde vi så den første fredag i februar. Testen skulle foregå på Georgia Tech, som er et andet universitet som ligger i Atlanta. Grunden til, at det blev der er, at de har en Atletikbane, som er åben for andre end atleter, og så høre Georgia tech også under den samme brigade som Kennesaw, så vores tests foregår sammen.
Men som alt andet i militæret, så skal det helst foregå mens alle andre sover, så vi skulle møde på Georgia tech kl. 05.00 fredag morgen. Køreturen derned er ca. 30 minutter, så dem jeg kørte med mødtes kl. 04.15 på parkeringspladsen på Kennesaw. Testen bestod af tre discipliner. Armbøjninger, mavebøjninger og løb. Ved både armbøjninger og mavebøjninger får man to minutter til at lave så mange som muligt. Der må ikke slappes af undervejs, ,en ved ambøjningerne må man gerne holde pause oppe, og det samme ved mavebøjningerne. Minimumskravende for piger er 58 mavebøjninger og 19 armbøjninger samt 2 mils løb (3200m) på 18:45. Da vi blev færdige kørte vi hjem igen og jeg tog en lur før jeg skulle have pakket til en hyttetur med de andre GRSPs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar