Håndbold

Efter jeg startede med at spille håndbold, er der sket en del ting i den sammenhæng.

Vi havde en dag, hvor der var arrangeret rekruttering til club holdende på skolen. Det betød, at der blev stillet et bord op, til hver sport, som så selv skulle stille med nogle representanter, som kunne promovere holdet og sporten. Målet med dagen for os var, at gøre opmærksom på, at vi eksisterede, og så prøve, at finde nogle flere spillere. Det var en super kold og solklar dag, så det var flot, men at stå og spille håndbold udenfor i minusgrader med bare fingrer. Det er ikke rart, og det kalder jo bare på skader. Så vi fik hurtigt arrangeret en lille turnusordning, så to af os blev ude ved bordet, og de andre kunne gå ind på baskeball banen i recreation centeret. Der kom mange folk forbi, som var interesseret, så dagen resulterede i et par nye spillere. Bare ikke piger nok, til at starte et pigehold, så status på holdet er nu to piger. Mig og en veninde, som er fra Japan.

For et par uger siden havde vi så vores første træningskamp. Det var mod Georgia Handball, som holder til i Marietta lidt nord for Atlanta. Det er en klub, som blev startet for nogle år siden af en tidligere professionel serbisk håndboldspiller. Siden er der så kommet en hel del andre europæere til holdet og nogle få amerikanere. PT består deres hold af spillere fra Bosnien, Serbien, Tyskland, Island, Norge, Frankrig og USA. Så det er et meget internationalt håndboldhold. Klubben har også et pigehold, som godt nok mangler spillere. De er lige nu 6 spillere, hvoraf 3 indgår på det amerikanske kvindelandshold. Men håndbold er jo ikke noget stort fænomen i USA, så jeg vil beskrive niveauet, som et sted mellem jyllandserie og serie 1 i Danmark.

Søndag morgen kl. 11 skulle vi spille. Centret åbnede godt nok ikke før kl. 11, så klokken var nok nærmere 11.30 før vi kom i gang. Der var en lidt handicappet håndboldbane i centret. Dvs. der var et målfelt og sidelinjer, men det var også det. Dog en del bedre end den basketball bane vi træner på til hverdag. Vi var på forhånd dømt til at tabe kampen, så der blev ikke fokuseret så meget på at vinde og score mål fra nogle af holdenes sider, men mere på, at få alle i spil. Georgia handball brugte også deres kvindespillere, som alligevel var en del bedre end resten af Kennesaws hold.

Allerede før kampen startede kom deres træner Damir hen og spurgte, om jeg ville have lyst, til at spille/træne med deres hold fremtiden. Så de sidste ti minutter af kampen skiftede jeg hold, og spillede med deres piger mod Kennesaw – med en damebold! Det var super fedt, endelig, at spille sammen med nogen, som ved hvad spillet handler om, og hvordan man bevæger sig på banen. Dog fik jeg et blåt øje under kampen, som jeg måtte leve med et par uger efter.

Min håndboldkarriere i USA har dog fået en meget brat ende. Søndagen efter vores træningskamp var jeg så i Marietta or at træne med Georgia handball. Det resulterede i en knæskade, som jeg endnu ikke ved hvor slem er. Jeg kan bare konkludere, at jeg ikke skal spille mere håndbold det her år. En af grundene til det er, at jeg lige er blevet optaget som reserveofficer i Sønderborg med start til august. Men hvis jeg ender med en mere seriøs skade, kan jeg ikke komme ind, så jeg holder lav profil fra nu af, og håber på det heler hurtigt.