Besøg fra Danmark

Ud over turen til Bahamas blev min juleferie også brugt på meget andet. D. 18. december, dagen efter jeg kom hjem fra Bahamas, fik jeg besøg af familien fra Danmark. Ross kørte mig og Andzelika, en veninde fra campus, til lufthavnen, hvor vi ankom lige i rette tid, til at modtage Far, mor og Peter. Det var super rart endelig at se dem igen. Jeg blev virkelig opmærksom på, hvor meget jeg faktisk savner dem selvom jeg ikke lægger mærke til det i hverdagen.

Ross kørte os alle sammen tilbage til Kennesaw, hvor jeg havde gjort min lejlighed ren nok til at få besøg. Det er ikke altid let, at dele lejlighed med tre andre, som ikke har den samme standard inden for rengøring, som vi åbenbart har i Danmark.

Jeg havde lånt en af mine roommate´s madras, saa vi alle fire kunne have noget at sove på. De tre andre fra lejligheden var alle hjemme på juleferie, så vi kunne have stedet for os selv. Næste morgen vågnede alle meget tidligt pga jetlag. Det betød en tidlig morgenmad og så en gåtur rundt på campus før vi blev hentet af Ross, og kørt til Vinings, hvor dagens rotarymøde fandt sted. Det var dagen for min præsentation i Rotary, så jeg holdt et lille foredrag om Danmark, min familie og mig selv. Jeg tror alle syntes det var spændende, så det var en god oplevelse. Især var det skønt at have familien der, som altid bakker mig op. Efter mødet kørte vi tilbage til lufthavnen, hvor vores udlejningsbil stod og ventede. Det var lidt mere besværligt, at finde udlejningsstedet, end vi havde regnet, med, men det gik og vi kørte tilbage til Lejligheden, hvor resten af dagen gik med hygge, mere rundtur paa campus og afslapning, hvor noget af den forsømte søvn blev indhentet.

Tidligt næste morgen omkring kl. 7 begav vi os af sted sydpå mod Florida for at besøge Gunnar og Birgit i Ocala. Gunnar og Birgit er nogle af Fars ungdomsvenner, som flyttede til USA for at dressere heste for mange år siden.

Den første del af turen var lige midt gennem Atlanta. Det gik glat, selvom det nemt kan være en udfordring. I alt tog det omkring 7 timer med pauser før vi kunne tjekke ind på Howard Johnson i nærheden af Gunnar og Birgits hus. Temperaturen var væsentligt højere end den havde været i Kennesaw, så vi fik hurtigt skiftet til shorts før vi kørte hen til deres stald og hilste på. Efterfølgende aftalte vi at komme og besøge dem senere på dagen og så spise aftensmad med dem.

Vi tog ud på en lille restaurant, megt tæt på deres hus og fik noget godt mad. Vi var alle trætte, så det blev ikke noget med at være længe oppe.

Næste morgen tog vi en hurtig beslutning om, at tage til Orlando og i Seaworld. Orlando var kun et par timer væk, så det var en mulighed vi ikke måtte gå glip af. Efter morgenmad tog vi så afsted og brugte så ellers hele dagen der. Det var rimeligt koldt, så vi skulle nok have tænkt på, at tage noget mere tøj med ind, men de forskellige shows med delfiner og spækhuggere var fantastiske. På vej hjem tig vi ind og spiste aftensmad et sted og så var det ellers i seng da vi endelig nåede tilbage til Howard Johnson.

Den sidste dag brugte vi igen ude ved Gunnar og Birgit, hvorefter vi kørte tilbage til Kennesaw. Den 24. December kørte vi til Cartersville, hvor Del og Susan havde inviteret os til at kommer og fejre jul sammen med Renske (den anden GRSP på Kennesaw) og hendes familie også var. Hele d. 24. kom der en masse mennesker ind og ud af huset for at hilse på de to udenlandske familier. Det var en lang dag, med en masse nye mennesker. Næste dag d. 25. var det julemorgen. Jeg startede dage ud med en løbetur og da jeg kom tilbage var der morgenmad klar. Vi spiste alle sammen sammen, hvorefter vi åbnede gaver. Mor of far havde taget nogle danske gaver med til Del og Susan og til Renske´s familie. Af Del og Susan fik vi en hel stor sok hver med en masse små dejlige ting i. Efter det gik vi i køkkenet, hvor vi forberedte risalamande til om aftenen. Eftermiddagen blev brugt på en mindre vandretur op ad Pine mountain, som var et flot område. Desværre var vejret meget tåget, så vi kunne ikke rigtig nyde den ellers meget omtalte udsigt fra toppen. De enste, der ikke var med på vandreturen var Renske, hendes søster og Susan. De blev hjemme for, at forberede aftensmaden. Da vi så kom tilbage fortalte Renske og hendes søster, at Susan var kørt til lægen fordi hun pludselig havde mistet synet lidt på det ene øje. Det viste sig, at hun havde haft en mindre blodprop i en af de blodåre, som fører til øjet. Senere tests har så konkluderet, at hun aldrig får sit syn tilbage som det var.

Mens der blev lavet mad, forberedte vi glög til alle. Aftensmaden blev aldrig helt færdig. Vi skulle have haft kalkun, men den blev aldrig færdig, så vi endte med, at spise det andet der var, men det var også godt. Til dessert fik vi alle risalamande, som vi havde lavet. Skønt at få lidt dansk julemad igen!

Den 26. december om morgenen tog vi alle sammen ud et en budweiser fabrik, hvor vi fik en rundvisning af noge af Del og Susans venner, som arbejde der. Det var utroligt spændende at se, hvordan de producerer så meget øl som de gør, men også, at komme rundt og se, hvordan de forskellige processer foregår. Efter Budweiserbesøget kørte vi med op til et science museum, som vi dog ikke havde tid til at se, da vi skulle ned til Majed og Elisabeth (den familie, jeg fejrede Thanksgiving med) om aftenen. Vi kørte altså tilbage til Kennesaw og fik gjort os klar til at kører til Buckhead, som ligger lige i den nordlige del af Atlanta.

Vi havde en hyggelig middag med Majed, Elisabeth og deres to børn David og Lily Mae på 2 og 4 år. De næste par dage gik også med en masse besøg. Vi besøgte Ross og hans kone Dana og min næste host familie Key og Larry. Ud over det brugte vi en dag på at besøge World of Coke i Atlanta samt en tur til Stone Mountain, som er et lille ”bjerg” man kan bestige.

Den 29. december kom så dagen, hvor jeg igen måtte sige farvel til familien, da jeg om aftenen skulle på en Greyhound bus til New York. Det var ikke spor sjovt at skulle sige farvel til dem igen, men sådan er det når man holder af folk. Jeg har det fantatisk herovre, men jeg glæder mig også til den dag, jeg kan komme hjem og se alle de savnede ansigter igen.