Dayglow

Fredag d. 14. september blev der fyret op for et berømt ”Paint Party” på skolens stadion. Princippet i et paint party er ikke nyt og der bliver holdt adskillige af slagsen rundt omkring i verden. Det går ud på, at der som ved en koncert er en stor scene, hvor en DJ styre musikken, som mest er elektronisk. Ud over det, er der et show på en scene, som er fyldt med tårne og trampoliner. Malingen kommer ind i billedet på den måde, at der rundt omkring i området foran scenen er små platforme, hvorfra der bliver kastet maling ud på publikum. Der bliver også delt flasker med maling rundt, som så igen bliver fordelt ud over folk. Det er ikke helt almindelig maling, men den slags, der er selvlysende i neonlys, så efterhånden som festen skrider frem, bliver publikum mere og mere festlige og farverige at se på. Til et paint party er der dress code som hedder hvidt. Alle skal helst være klædt i hvidt, så malingen bliver så tydelig om mulig.

Billetsalg til Dayglow

Nå, men fredag d. 14. september som der altså et paint party kaldet ”dayglow” til byen. Det skulle foregå på skolens fodboldstadion og rygtet sagde at det blev vildt. Så Renske og jeg fik fortalt resten af gruppen af GRSPer (ca.55) at hvis de havde lyst og mulighed for at komme til dayglow, så kunne vi prøve at få nogle billige billetter(de var nemlig billigere at købe på skolens stadion end på nettet – en forskel på $20). Ud over det fik vi sagt af vi nok også kunne finde et sted de kunne sove. Det endte med at der var ca. 20 personer, som ville med. Vi tog så af sted til stadion om tirsdagen for at købe billetter, men der fandt vi ud af, at man kun kan købe én billet per student ID man har med!! Så pludselig så 20 billetter meget umuligt ud. Men vi gav ikke op, så vi startede med at kontakte alle de folk, vi efterhånden kendte på skolen, og vi fik i første omgang skrabet 11 IDs sammen, som vi tog med til billetlugen. Dagen efter fandt vi resten, så med tre ture til stadion lykkedes det at samle 20 billetter til en pris af $21 stykket sammen.

Ud over billetterne skulle der jo også noget tøj til. Renske og jeg var i Wall Mart (kæmpe supermarked, som har alt) og se på tøj til lejligheden. Risikoen for, at det aldrig ville blive brugt igen var stor, så vi gik efter det billigs mulige. Det blev til en t-shirt og et par shorts til i alt $6. Ikke noget flot sæt, men brugbart til lejligheden.

I shutte-bussen på vej til stadion

Om fredagen begyndte folk så at komme hen på eftermiddagen, men hvad de ikke helt havde forstået var, at Kennesaw State University ikke er et lille sted, hvor man bare bliver sat af et eller andet sted på campus og så lige kan gå 5 minutter til den anden ende. Det tager ca. 20 minutter at å fra den ene ende til den anden, så hele den eftermiddag og aften brugte jeg på at rende rundt på campus for at finde folk, som ringede at de nu var her og her, og hvor de så skulle gå hen! Men endelig kl. ca. 20 om aftenen var alle ankommet og vi fik gjort klar til at tage af sted med skolens shuttle bus til stadion.

I lejligheden før afgang

Morgen i lejligheden, men overnattende nok til at camouflere gulvtæppet

Det var en fed oplevelse, men super mange mennesker som alle lignede noget der havde været flere ture hen over en malerpallet. Kl. 23 sluttede festen og vi mødtes alle udenfor stadion før vi gik tilbage til campus. Det var en ret lang og lidt kold gåtur på ca. 3 km, så da vi kom tilbage var alle glade for min ”unlimitted meal plan” som kunne skaffe lidt mad fra skolens ”The Hoot”, som er et fastfood sted, der er åbent om natten. Festen fortsatte i Renskes lejlighed efter de fleste havde snuppet et bad og fået vasket malingen af. Det var heldigvis ikke svært at få af, og lejligheden undgik at blive plettet til med maling. Efterhånden som folk blev trætte, fik vi ryddet gulvet i min lejlighed

 og gjort plads til at folk kunne sprede deres luftmadrasser og soveposer ud over det hele.

Waffle House om morgenen

Næste morgen da alle var kommet op, og vi havde fået gjort begge lejligheder lidt rene og ryddet op gik vi alle sammen hen til det nærmeste ”Waffle House”, som er endnu en kæde-restaurant. De serverer som navnet antyder vafler, men også forskellige slags æg, bacon og andet morgenmadslignende noget.

Da kl. blev 3 havde folk efterhånden fundet en måde at komme hjem på igen. Det er ikke let, når alle kommer langvejsfra og ingen har biler. Den offentlige trafik er ikke eksisterende, så busser og tog er nærmest aldrig en mulighed.

Men da alle var taget af sted var det endelig tid til at slappe af og få sovet ud.