Hvorfor Georgia?

Jeg har oprettet denne blog, så alle med interesse i min tur til Georgia kan følge med.
I oktober sidste år holdt en dreng ved navn Bjarke et foredrag på Lemvig gymnasium om hans collegeophold i Georgia. Det blev jeg med det samme fanget af og begyndte at undersøge det. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at det måtte jeg prøve. Men det er ikke lige til at komme afsted.
Opholdet er et scholarship, som organisationen Rotary tilbyder nogle udvalgte af ansøgerne. Det betyder, at det er et ophold med alt betalt. Det eneste man selv skal betale er rejsen tur/retur, en forsikring og så lommepenge.
Før man kan lave en ansøgning skal man bl.a. tage to engelsk tests, TOEFL og SAT. De indgår sammen med en beskrivelse af sig selv, sin familie, sine interesser og udtalelser fra skolen i den samlede ansøgning, som så først skal godkendes i Danmark og derefter i Georgia.
Jeg har været så heldig, at nå igennem og fået tilbudt et ophold på Kennesaw State University, som ligger lige nord for byen Atlanta. Rejsen starter i august 2012 og slutter i maj 2013.

lørdag den 21. april 2012

Visum og host family

Nu nærmer det hele sig og efterhånden er jeg ved at have de sidste ting på plads. Der er sket enormt meget siden sidste gang jeg skrev et indlæg, så jeg har meget at fortælle nu.
For det første har jeg nu fået mit visum. Det krævede en tur til den amerikanske ambassade i København og et par timers ventetid der. Det er ikke sådan lige til at få et visum til USA. Faktisk kræver det en lang liste af ting, man skal have med derover først. Her kommer lige en liste over nogle af tingene, så i kan se hvor omfattende det er:
- pas
- pasfoto
- bevis for overførsel af en "visa fee" på 930 kr.
- completed DS-106 form (et langt skema med personlige oplysninger samt svar på mange spørgsmål. tager       ca. 2 timer at lave)
- En konvolut frankeret med 90 kr. til at sende dit visum/pas retur i
- I-20 form (mit bevis fra skolen på, at jeg skal gå der)
- bevis på, at jeg kan forsørge mig selv (bevis fra banken på at jeg har en kontrolleret økonomi)
- SEVIS fee reciept (betaling på 200 $ til et eller andet)

Det var ikke så lidt. Men det lykkedes mig både at finde ambassaden og få mit visum, som efter bare 4 dage blev sendt til mig. Her kommer lige et billede af det.

Det næste jeg vil fortælle om, at min host family. Endelig har jeg hørt fra dem. Det er ikke meningen jeg skal bo ved dem, da jeg jo skal på på campus, men det er dem, jeg skal bo ved de første dage, hvor jeg er der, hvor skolen ikke har åbnet endnu og så i weekender og ferier.
Den første familie, jeg skal have noget med at gøre bor i Vinings, som er et område i Atlanta. De hedder Ross og Dana Henderson. Ross er fotograf og Dana er psykolog. Den anden familie, som jeg bliver knyttet til hedder Joe og Samantha Bartenfeld. Joe er pensioneret pilot for Delta airlines og Samantha er stewardesse. Den tredje og sidste familie, som jeg skal have hedder Brenda og Bill Borden og de bor lige ved siden af skolen. De virker alle sammen utroligt søde og hjælpsomme, så jeg glæder mig meget til at møde dem.
De er fra to forskellige rotary klubber. det betyder, at begge klubberne er med til at sponsorere mig, og at jeg derfor også skal komme til rotary-møderne i begge klubber. De bliver holdt mandag og onsdag kl. 12.00, så uanset hvad kan jeg ikke have timer der. Det ved jeg ikke lige hvordan bliver ordnet, men jeg regner med der er styr på det.

Det sidste jeg manglede at få styr på at papirarbejde var en forsikring. Den har jeg lige skrevet til mit forsikringsselskab om i dag, så nu venter jeg spændt på hvad det ender med.

På skolen skal jeg jo ikke bo alene, men jeg skal bo i en 4-værelses lejlighed. Det betyder at jeg på et eller andet tidspunkt får at vide hvem mine room-mates bliver. Det fungere normalt sådan på Kennesaw, at de har en hel profil-portal, hvor alle der skal bo på campus skal oprette en profil og udfylde en hel masse om interesser, hvad man ikke kan lide, hvor rent og ordentligt man har de, om man kan lave mad osv. Så bliver alle matchet og når man så ser på de andre profiler kan man se med hvor mange procent man matcher. ret smart. Normalt skal alle så selv sørge for at finde nogen at bo sammen med, men i mit tilfælde er det noget rotary sørger for. Jeg glæder mig bare til at finde ud af hvad det er for nogle typer. Jeg skal jo alligevel bo sammen med dem i ni måneder.

Det sidste jeg lige vil informere om, er at jeg nu (for noget tid siden) har fået købt min flybillet til Atlanta. Det bliver en tur over både Reykjavik og Toronto, men det er der ikke noget at gøre ved. Desværre kommer jeg også til at ankomme meget sent - kl. 23. Ross havde ellers skrevet, at jeg ville blive modtaget at rigtig mage af rotary-klubbens medlemmer i lufthavnen, og vi kunne tage ud at spise alle sammen. Det synes jeg egentlig var en rigtig god idé, da jeg så også kunne nå at lære nogen af dem at kende, men jeg ved ikke rigtig hvad det bliver til nu, hvor jeg først ankommer eget sent.

Det var alt jeg lige havde at fortælle nu.. og det var ikke så lidt. Jeg håber jeg kan blive lidt bedre til at komme med alle informationerne efterhånden som jeg selv får dem i stedet for at gemme det hele og skrive de her monster lange indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar